En af de diagnoser, der forekommer oftest ved medfødt hjerneskade, er cerebral parese. Mennesker med denne type hjerneskade kaldes i daglig tale spastikere. Cerebral parese er en mangesidig og kompleks forstyrrelse af hjernens udvikling, der rammer ca.125 nyfødte hvert år. Cerebral parese blev tidligere opfattet udelukkende som en motorisk udviklingsforstyrrelse, men nyere forskning har dokumenteret, at der som regel er tale om en fundamental påvirkning af hjernen på et tidligt udviklingsstadie, og at mange forskellige områder og kredsløb i hjernen derfor bliver ramt.
Den viden, der bl.a. ligger til grund for teorien om
'the circuitative brain', dvs. det faktum, at hjernen
fungerer i samarbejdende orkestrale kredsløb,
betyder, at en fejludvikling i de tidlige stadier i
hjernens vækst, som cerebral parese rettelig er,
kan medføre et omfattende symptomkompleks
– og ikke kun de motoriske kendetegn, der oftest
fokuseres på.
Måske er disse fremtrædende, måske ikke.
Al adfærd, det være sig motorisk, kognitiv eller social, har sin oprindelse i kredsløb, der virker på tværs af hjernen. Ét bestemt område i hjernen kan have særlig betydning for en bestemt færdighed, men en bestemt færdighed har aldrig sin oprindelse i kun ét område. Derfor er det væsentligt for en person med cerebral parese, at færdigheder og potentialer dokumenteres og vurderes helt individuelt.
Læs mere i INFO-ARK om CP: TRYK HER
